En-dagstur til Læsø

 
En kort sejltur fra Frederikshavn ligger øen Læsø. Tag bilen med
eller parker den i Frederikshavn og tag gratis med bussen øen rundt.
Du kan for eksempel stå af bussen ved saltsyderiet, hvor de syder salt
som i 1400-tallet. Besøg også museet og lær, hvordan man lavede tangtage,
som du også kan se på selve museet. Skal dagen rundes af med noget
afslapning, er Læsø Kur det perfekte sted. Kurbadet er placeret i Vesterø
og har integreret det gamle kirketårn i bygningen. Her kan du få pulsen
helt ned i saltbade, saunaer, dampbade mm.