Bangsbo

 
Du behøver ikke bevæge dig langt væk fra Hotel Lisboa for at finde gode oplevelser.
Bangbo området byder på mange gode oplevelser for både store og små.
Hop for eksempel på cyklen og få pulsen op på mountain bike stierne eller
find fiskestangen frem og brug nogle timer med at fange ørreder i åen.
Læs mere nedenfor eller på www.bangsbo.com.
 
Møllehuset
Møllehuset er over 260 år gammelt og har siden 1881 fungeret som gæstgiveri. 
I dag laves maden af gode og gerne lokale råvarer, som køkkenet anvender til
at lave spændende retter med en dansk grundtone. Abent hver dag.
www.mollehuset.dk
 
Bangsbo Å
Bangsbo Å løber smukt igennem området og lige forbi Møllehuset.
Åen er en af de reneste i Danmark, og i sæsonen springer ørrederne
op af trapperne ved Møllehuset for at gyde ved herregården Bangsbo.
Der må fiskes fra Møllehuset og ned til havet.
Køb dit fisketegn hos Hotel Lisboa.
 
Botanisk Have
Bangsbo Botaniske Have ligger kun en kort gåtur fra hotellet, og her er utrolig flot
at gå en tur – uanset årstiden. Om sommeren er Rhododendrondalen en smuk oplevelse,
og om vinteren kan man gå på opdagelse i Stenhaven med over 1000 sten.
 
Cloostårnet
Har du lyst til at komme højt til vejrs og skue ud over Frederikshavn og det meste af
Vendsyssel, så tag en tur i Cloostårnet. Tårnet er 60 meter højt, og hvis du har nerver
til at tage hele vejen til toppen, befinder du dig 160 meter over havets overflade.
 
Dyrehaven
I Dyrehaven er der også altid en spændende oplevelse. Her kan du se sikavildt, dådyr
og kronhjorte. Et besøg i Dyrehaven er dog særligt sjov om foråret, hvor dyrene får kalve.
Gå en tur inde ved dyrene på en af de markerede ruter på 2-5 km.
 
Bangsbo Fort
Prøv også kræfter med at være frihedskæmper og spion i en af de mange bunkers,
der ligger omkring Bangsbo Fort. Bangsbo Fort er en oplevelse for alle børn og barnlige sjæle,
men giver samtidig et indblik i Danmark under 2. Verdenskrig.
 
Bangsbo Museum
Også på Bangsbo Museum kan du lære om modstandsbevægelsen. Museet rummer
blandt andet ”Det Jyske Modstandsmuseum”, men du kan også gå på oplevelse i søfartsafdelingen,
hvor du kan se Elligeåskibet fra år 1163. I hovedgården kan du desuden fortabe dig i fortiden,
når du går igennem den gamle empiresal eller beundre udsmykningen i riddersalen.